Den australske comedy-stjerne er aktuel med sit nye show Give ‘em What They Want, og Danmark kan godt glæde sig til d. 29. april, hvor han kan opleves i Falkoner Salen på Frederiksberg. Jim Jefferies har optrådt for udsolgte arenaer i hele verden, og er og er ligeledes manden bag det populære The Jim Jefferies Show fra Comedy Central, komedieserien Legit og Netflix-specials som This Is Me Now og Intolerant.
Jim Jefferies er en af de mest populære og respekterede komikere i sin generation i hjemlandet Australien og har ligeledes cementeret sit navn i resten af verden. Han er kendt for at levere provokerende og tænksom comedy, der udfordrer publikum – der blandt andet skaffede ham prisen som ”Stand-Up Comedian of the year” på den canadiske comedy festival Just for Laughs i 2019.
Samme år gæstede Jim Jefferies Danmark på sin The Night Talker Tour, hvor han fik en udsolgt
koncertsal i DR Koncerthuset til at trille ned ad stolene af grin og nu er det endelig tid til at gentage succesen.
Give’ em What They Want – Falkoner Salen 29. april
Jim Jefferies
Få billetter