AN EVENING WITH PRISCILLA PRESLEY

Spilletider
16. oktober 2026
KØB BILLET


Priscilla Presley kommer tilbage til Danmark

Det er med stor glæde, at Memphis Mansion kan byde velkommen til endnu to eksklusive besøg af Priscilla Presley i oktober 2026:

Fredag den 16. oktober i Falkonersalen, Frederiksberg og søndag den 18. oktober på Værket, Randers.

Priscilla giftede sig med Elvis Presley i 1967, og i 1968 fik de datteren Lisa Marie Presley. De blev skilt i 1973, men bevarede deres venskab frem til Elvis’ død. Efter Elvis døde i 1977 var det Priscilla, der var den afgørende drivkraft bag, at man i 1982 åbnede dørene til det, vi i dag kender som Graceland — et museum og en kulturinstitution med 600.000 besøgende årligt.

Med “An Evening with Priscilla Presley” byder Memphis Mansion Randers på en eksklusiv aften, hvor den nu 80-årige Priscilla vil fortælle om sit liv som skuespiller, forretningskvinde, forfatter og executive filmproducer på portrætfilmen “Priscilla”, instrueret af Sofia Coppola og baseret på Priscillas bog “Elvis & Me”.

Hun vil fortælle om sit liv med Elvis og sit moderskab til Lisa Marie Presley, der desværre gik bort i 2023. Samme år blev Priscilla Presley godkendt til at blive begravet i Meditation Garden på Graceland sammen med Elvis, Lisa Marie og barnebarnet Benjamin Keough.

Henrik Knudsen fra Memphis Mansion fortæller:

“Det er os en kæmpe ære, at Priscilla har valgt at komme tilbage til Danmark. Hun besøger Randers igen, men denne gang gæster hun også København for første gang. Vi har valgt Falkonersalen, så vi kan give folk en intim oplevelse.”